Quickhold i ferierne
For dig, der ønsker at tage kørekort med mindst muligt fravær fra skolen, er Quickhold et godt valg.
Quickholdet er et intensivt forløb, og du skal derfor have mulighed for at deltage i teoriundervisning og kørsel hver dag.
Vi afholder Quickhold i skolernes ferier. Vær opmærksom på, at holdet kan starte før ferien eller afsluttes efter ferien.
Fjordens Køreskole holder sommerferie i uge 29, 30 og 31. Der afholdes derfor ikke Quickhold eller almindelig undervisning i disse uger.
Sådan foregår forløbet
Ifølge reglerne skal køreuddannelsen strække sig over minimum 14 undervisningsdage.
Du skal have gennemført modul 1–4, før du kan gå til teoriprøve.
Når teoriprøven er bestået, kan den praktiske prøve bestilles. Modul 5 og den øvrige obligatoriske undervisning skal være gennemført, inden du kan gå til den praktiske prøve.
Der kan forekomme ventetid på både teori- og køreprøver.
Husk dette inden opstart
Det er vigtigt, at du hurtigst muligt:
- tilmelder dig førstehjælpskursus
- får lavet din lægeerklæring
- får taget et godkendt pasfoto
Jo hurtigere papirerne er på plads, desto bedre mulighed har vi for at planlægge dit forløb og dine prøver.
Bemærk: Prøvestederne i Ringkøbing og Skjern kan have ferielukket. Fjordens Køreskole tilbyder kun praktisk prøve (køreprøve) i Ringkøbing.
Tilmelding
Ved tilmelding skal der indbetales et depositum på 1.500 kr.
Har du spørgsmål til Quickhold eller forløbet, er du altid velkommen til at kontakte Gitte på 51 36 89 87.
