14/11/2016

Bilkørekort

Personbil

Hvor holdes der teori i Ringkøbing?

Jeg tilbyder teoriundervisning som eftermiddagshold

  • Mandag fra kl. 16:30
  • Tirsdag fra kl. 16:30
  • Onsdag fra kl. 16:30

Teoriundervisning forgår i mit lokale i Medborgerhuset Herningvej 7A

Vi tilbyder altid lidt forfriskninger til teoriundervingen såsom sodavand og kaffe.

Hvor holdes der teori i Hvide Sande?

Jeg tilbyder teoriundervisning i Hvide Sande Hallen fra kl. 17:30 (læs mere under “Hvide Sande”)

Hvordan fungerer undervisningen?

Vi følger den lovpligtige undervisning i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen – dvs. At der er en teoretisk del og en praktisk del som følges ad.

Teoriundervisningen består af min. 29 lektioner i teori – vi tilbyder selvfølgelig mere hvis dette er nødvendig – uden ekstra beregning.

Ved os går du som udgangspunkt til teori 1 gang om ugen.

  • Der kan dog være 2 teoridage på en uge. Det gør vi for at bestræbe os på at du bliver klar til teoriprøven inden for 7 – 9 uger.
  • Undervisningen er personlig og foregår derfor som tavleundervisning. Her kan vi få en god dialog om tingene og udruste dig/jer til at blive sikre bilister.

Det vigtigste for os er at du ikke bare består teoriprøven, men at du også lærer at forstå de forskellige vanskeligheder der kan forekomme i trafikken og ikke mindst at du føler dig rustet til kørslen.

Den praktiske del foregår mellem teoridagene.

Køretimerne planlægger vi i fællesskab fra gang til gang.

  • Første gang du skal køre bil foregår på manøvrebane (kravlegård) 4 lektioner.
  • Derefter skal du ud og køre på landevejene min. 16 lektioner.
  • Køretimerne varierer imellem 1 eller 2 lektioner af 45 minutters varighed.
  • Dog vil motorvej og ”tæt trafik” tage længere tid.

Her vil du som udgangspunkt følges med 1 eller 2 andre elever.

  • Sidst i forløbet skal du på køreteknisk anlæg (glatbane)

Hvornår kan jeg starte på kørekort?

Fra 1. Januar 2017 kan du tidligst starte på at tage kørekort 3 måneder før, du fylder 17 år.

Er du ældre end det, er der selvfølgelig ingen hindringer for at starte.

Hvornår kan jeg gå til teoriprøve?

Fra 1. Januar 2017 kan du tidligst gå til teoriprøve 1 måned før du fylder 17 år.

Hvornår kan jeg gå til den praktiske prøve (køreprøven)?

Du kan tidligst komme til køreprøve (praktisk prøve) på din 17 års fødselsdag.

Husk at tilmelde dig enten her eller på 51 36 89 87

Du er altid velkommen til at kontakte mig om yderlige spørgsmål.